Tidsskrift for retsvæsenG.E.C. Gad, 1863 - Law |
Other editions - View all
Common terms and phrases
Afgjørelse aldeles almindelige altsaa angaaer Anklagede Anklagen ansees Arbeide Arsenik bekjendt Besiddelsesløse Bestemmelser bestaaende Betydning Bevis blive blot Broderlod bør derfor derimod Docent Dommere Domstolene Edsvorne endog England enkelte erholde Examinerne fakulteten Finansloven finde Forbrydelse fordres Forelæsninger Forhandling Forhold Forhør forskjellige Forslag forsaavidt Forundersøgelsen franske følge føre første faae ganske give gjældende Grund Grundloven Grændser gaae H. N. Clausen hafva havt hedder hende Henseende Hensyn Hertugdømmet Slesvig herved holde Hovedforhandlingen hvilket Høiesteret høre idet imidlertid iøvrigt Jurister Juryen Justitsministeriet kjende Klasse Kompetence lade lovgivende Magt Lovgivning Lovgivningsmagten Lægen mundtlige Maade maae maaskee maatte navnlig nemlig ning Norge Nævningerne nødvendigt offentlige Omstændigheder Personer Posteien Proces Professorerne Proletariat Paagjældende Reform Reglen Retspleiens Retsvidenskab Rigsdagen Romerret Sagen Sagførere Side sidste skee skriftlige Slesvig slesvigske Spørgs Spørgsmaal Statens Storthinget staaer synes søge saadan saaledes Tilfælde tilstede tydske Udkast Undersøgelse Universitetet Vedkommende videnskabelige Vidnet virkelig vistnok væsenlig
Popular passages
Page 214 - Toute société dans laquelle la garantie des droits n'est pas assurée, ni la séparation des pouvoirs déterminée, n'a point de constitution.
Page 239 - Le sénat maintient ou annule tous les actes qui lui sont déférés comme inconstitutionnels par le Gouvernement, ou dénoncés pour la même cause par les pétitions des citoyens.
Page 115 - Alle Indskrænkninger i den frie og lige Adgang til Erhverv, som ikke ere begrundede i det almene Vel, skulle hæves ved Lov.
Page 214 - Den lovgivende Magt er hos Kongen og Rigsdagen i Forening. Den udøvende Magt er hos Kongen. Den dømmende Magt er hos Domstolene.
Page 279 - ... Skræk og Forargelse for Menigheden, fornemmelig udi sidst bemeldte Kirke, hvor Præsten skal være bleven ganske tavs, og Menigheden have bukket Hovederne ned i Stolene, undtagen en gammel Mand, der skal have raabt til Mennesket: Gak bort og gjør det ikke mere. Hvilken skammelig og syndig Overtroe, skal paa nogle Steder hos den gemene Mand saaledes være fastsat, at det holdes for Synd og en Samvittigheds Gjerning, om nogen hindrede eller angreb saadanne Mennisker. Paa det nu at denne Overtro...
Page 279 - Maade sig sammesteds har indfunden, midt under Prædiken, til største Skræk og Forargelse for Menigheden, fornemmelig udi sidst bemeldte Kirke, hvor Præsten skal være bleven ganske tavs, og Menigheden have bukket Hovederne ned i Stolene, undtagen en gammel Mand, der skal have raabt til Mennesket: Gak bort og gjør det ikke mere. Hvilken skammelig og syndig Overtroe, skal paa nogle Steder hos den gemene Mand saaledes være fastsat, at det holdes for Synd og en Samvittigheds Gjerning, om nogen...
Page 191 - Om den Juridiska Undervisningen vid Universitetet i Upsala och om den Juridiska Facultetens förflyttande till Stockholm. Upsala 1859. 2 uppl. s. å. UVIER-MARTIN. F., Historie du droit francais des origines å la révolution. Paris 1948 LSSON. H., Johannes Messenius
Page 279 - Urinæ, skal i Overtro at finde Raad imod slig Svaghed have betjent sig af dette hoist skammelige og forargelige Middel, at hun under Guds-Tjenesten, imedens Præsten endnu stod paa Prædikestolen, skal være kommen løbende nøgen ind i Kirken, op til Alteret, og under 3 Gange gjentagen Bekjendelse af saadan sin Svaghed, slaaet 3 Gange paa Alteret, begivende sig strax derpaa ud igjen. Paa lige Maade skal det for kort siden Være skeet ved Hørning Kirke, at et saadant nøgent Q vinde- Menneske,...
Page 480 - Viser Erfaring, at nogen Del af denne Kongeriget Norges Grundlov bør forandres, skal Forslaget derom fremsættes paa et ordentlgt Storthing og kundgjøres ved Trykken. Men det tilkommer først det næste ordentlige Storthing at bestemme, om den foreslaaede Forandring bør finde Sted eller ei. Dog maa saadan Forandring aldrig modsige denne Grundlovs Principer, men alene angaae Modifikationer i enkelte Bestemmelser, der ikke forandre denne Konstitutions Aand, og bør to Trediedele af Storthinget være...
Page 494 - Anliggende, tilfoier jeg, at jeg fra flere Synspunkter anseer det af Vigtighed, at Sagen paa dette Storthing kan blive afsluttet, og at det er mit...